Der er behov for at få sat en stopper for vanvidskørsel og fusk med biler og registreringsafgifter i branchen.

Manglende tilsyn og sanktioner overfor brodne kar i branchen samt snyd med afgifter har medført omfattende provenutab for statskassen. Samtidig har vi set vanvidskørsel af bandemedlemmer i biler fra de samme dubiøse leasingselskaber. Begge dele krænker med god grund retsfølelsen i befolkningen. 

Det underminerer tilliden til hele branchen – også til alle de lovlydige selskaber, der holder sig inden for reglerne. Mobility Denmark opfordrer derfor til, at myndighederne får de ressourcer der skal til, for at opdage klonede biler samt fusk med bilsyn og registreringsafgifter i leasingbranchen. 

For at undgå at den samme personkreds blot starter op igen opfordrer Mobility Denmark til, at der indføres en licensordning for leasingbranchen. Formålet er at sikre, at kun seriøse og lovlydige aktører kan operere på markedet. En sådan ordning vil ikke alene hæve standarden og sikkerheden for forbrugerne, men også styrke integriteten og professionalismen i bilbranchen.  

Vanvidskørsel er fuldstændig uacceptabelt og skal bekæmpes. Men loven har akut behov for et servicetjek. For at køre i narkopåvirket tilstand er ikke direkte omfattet af vanvidskørsel. Det skal det naturligvis være. Til gengæld rammer sanktionerne ved vanvidskørsel ofte helt skævt. For lovlydige leasingselskaber, der gør alt inden for lovens rammer for at undgå en vanvidsbilist, bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, når bilen konfiskeres. Det er en regning som der i sidste ende kun er de lovlydige leasingtagere til at betale.  

Vi opfordrer derfor til, at konfiskationen ændres til en bøde svarende til bilens værdi, da mange vanvidsbilister ikke kan eller vil betale erstatning til leasingselskabet ved konfiskation af bilen.  

Med en licensordning vil det være sædvanlig praksis at indføre kapitalkrav, skærpede tilsynskrav og en fit & prober vurdering for både direktion og bestyrelse.