Nyheder / Bilsalg 13. september 2024

Danmark sætter tempoet i elbilvækst i Skandinavien

image description

Mens bilsalget gik markant tilbage i Sverige i august måned, oplevede Norge en lille stigning, og Danmark så et mindre fald sammenlignet med året før.

August var en blandet måned for bilsalget i de nordiske lande. Sverige oplevede en markant tilbagegang i personbilsalget på 20,6 procent, mens Norge havde en mindre fremgang på 0,3 procent. I Danmark var der et lille fald i personbilsalget på 5,1 procent.

“Bilsalget i Danmark ligger stadig på et stabilt niveau i forhold til sidste år, selvom vi i august har set et mindre fald. Vi glæder os over, at interessen for nye biler fortsat er høj blandt danskerne, og at niveauet for hele 2024 stadig følger med sidste års salgstal,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Elbilerne bliver mere populære i det danske personbilsalg, og den udvikling fortsatte også i august måned. I forhold til det samlede personbilsalg var 54,9 procent af dem på el i Danmark. Det svarer til en stigning på næsten 20 procentpoint, hvilket er den højeste procentvise fremgang i Skandinavien. Også i Norge steg elandelen med over 10 procentpoint og landede på 94,3 procent af det samlede personbilsalg, hvilket fortsat er den højeste elandel i Skandinavien. Sverige oplevede igen tilbagegang fra 41,4 procent i august sidste år til 36,2 procent i år.

“Incitamenter spiller en afgørende rolle for, hvor hurtigt elbiler vinder indpas på de forskellige markeder. I Norge ser vi fortsat stor succes, hvor næsten alle nye biler nu er elbiler, mens elbilsalget i Sverige er udfordret efter fjernelsen af flere incitamenter. Det danske marked viser positive tendenser, men det er vigtigt, at politikerne fastholder de nødvendige tiltag for at sikre fortsat vækst i elbilsalget,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det skandinaviske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.

Yderligere oplysninger

Danmark
Mads Rørvig
Adm. direktør
Sverige
Øyvind Solberg Thorsen
Direktør, OFV
Norge
Andrée Peters
Markedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatørerfinansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning. 

Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:

Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:

Danske data: Bilstatistik.dk

Svenske data: Bilstatistik.se

Norske data: OFV.no

Metode

På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se

Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.

Pressefoto

Klik her