529 nye lastbiler er kommet ud på de danske veje i marts 2022, hvilket er den bedste måned siden juni 2019. Lastbilsalget i 1. kvartal er 5,8 procent højere end lastbilsalget i samme periode sidste år.
Efter afslutningen på marts måned står det klart at lastbilsalget er forbedret i 1. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Salget for marts 2022 er også højere end marts 2021 og det skal ses i lyset af en yderst flot marts måned sidste år som bød på 518 nyregistreringer. I absolutte tal er der kommet 529 nye lastbiler i marts måned, hvilket bestemt er i den høje ende. De første 3 måneder af 2022 har budt på 1.291 nye lastbiler mens de første 3 måneder af 2021 bød på 1220 nye lastbiler.
“Lastbilsalget er absolut tilfredsstillende i 1. kvartal og det er også rigtig godt at se at vi har den bedste måned i over 2,5 år. Lastbilerne er ramt af flaskehalsproblemer, men vi ser nu effekten af den pæne efterspørgsel fra 2021 og de lastbiler som kom i ordrebogen sidste år, men ikke nåede ud i 2021.” siger Mads Rørvig.
Varebilsalget i marts måned er over niveauet for de første 2 måneder af 2022 men er en et stykke bagud i forhold til de første 3 måneder af 2021. Varebilsalget er efter med 11,8 procent i 1. kvartal. Varebilsalget er i marts måned 23,2 procent bagefter samme måned sidste år. Dette skal ses i lyset af en yderst god marts måned i 2021 som bød på 3.766 nyregistreringer som var det højeste i 2021.
“Med næsten 2900 nye varebiler, er der solgt mange varebiler i marts, men efterspørgslen er højere end hvad tallene reflektere, da delkomponentmanglen i lyset af krigen i Ukraine gør det svært for producenterne at levere* slutter Mads Rørvig.
Analyse af det samlede bilsalg
Denne analyse indeholder statistik og kommentarer om salget af varebiler, lastbiler og busser. Pressemeddelelse om personbilsalget i marts og 1. kvartal finder du her.
Sløv start til varebilsalget
Med 2.893 nye varebiler er marts måned under samme måned sidste år, måneden viser en nedgang på 23,2 procent ift. marts 2021, hvor der blev indregistreret 3.766 nye varebiler. Hvilket var den bedste måned i 2021.
Efter afslutningen på 1. kvartal er der i alt blevet indregistreret 7.479 nye varebiler i 2022, hvilket er et fald på 11,8 procent sammenlignet med samme periode i 2021, hvor det i alt blev til 8.476 nye varebiler.
Inden for vægtklasserne har der kun været mindre forskydninger i marts. De mellemtunge varebiler (2.501-3.490 kg) opnåede en større andel af markedet med en stigning på
1,1 procentpoint ift. samme måned sidste år. Det kom på bekostningen af de letteste varebiler (op til 2.500 kg), hvis markedsandel faldt med 0,4 procentpoint. Den tunge vægtklasse (over 3491 kg) faldt med næsten 0,8 procent.
Hvis vi tager et kig henover kvartalet så er der også sket mindre forskydninger, som ved marts måned, så viser kvartalet en stigning til de mellemtunge varebiler (2.501-3.490 kg) som vækster med 1,9 procentpoint ift. samme kvartal sidste år. Denne stigning betyder at de letteste varebiler (op til 2.500 kg) og den tunge vægtklasse (over 3491 kg) falder med hhv. 0,2 procentpoint og 1,7 procentpoint.
Gunstig udvikling i lastbilsalget
Med 530 nye lastbiler på de danske veje i marts 2022, oplevede lastbilsalget en stigning på 2,1 procent i forhold til marts sidste år, hvor der blevet nyregistreret 518 lastbiler. Lastbilssalget i marts 2022 er dermed det højeste på en måned siden juni 2019, derved overgår lastbilsalget en allerede særdeles god måned fra sidste år.
Efter afslutningen på marts måned er det tydeligt at se at 1. kvartal overgår samme periode sidste år. I årets første 3 måneder er der kommet 1.291 lastbiler ud på vejene, mens der i samme periode sidste år kom 1.220 nye lastbiler ud på vejene, hvilket er 5,8 procent flere nyregisterede lastbiler.
I marts måned er der forskydninger i vægtklassernes salg, de tunge (over 24 ton) stod for 62,4 procent af salget og oplevede derved et fald på 1,3 procentpoint i forhold til samme måned sidste år. Endvidere faldt de mellemstore lastbiler (mellem 16-24 ton) med 1,0 procentpoint. Til gengæld betød det at de letteste lastbiler (op til 16 tons) øgede deres markedsandel med 2,3 procentpoint.
I 1. kvartal var det sædvanligvis også de tunge lastbiler (over 24 ton) som stod for størstedelen af salget. Markedsandelen for de tunge lastbiler er steget fra 64,8 procent til 66,4 procent hvis man sammenligner samme periode sidste år. Derfor står de tunge lastbiler nu næsten for en tredjedel af lastbilsalget. De letteste lastbiler (op til 16 tons) vækstede med en stigning på 1,2 procentpoint og betyder det at de mellemstore lastbiler (mellem 16-24 ton) falder med 2,8 procentpoint for kvartalet.
Bussalget ramt af hård februar
Marts 2022 viser en positiv udvikling, da måneden fremviser 34 nye busser, mens samme måned sidste år fremviste 25 nye busser. Til trods for at 2 ud af 3 måneder har fremvist en positiv udvikling, har salget i februar måned som trukket det samlede salg ned, hvilket betyder at bussalget i 1. kvartal falder med 32,1 procent og 52 færre busser i absolutte tal.
Bussalgets udvikling skal som altid tages med nogle forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant.
Vedhæftet nederst på siden.
De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk