Nyheder / Aktiviteter 17. december 2024

MCH A/S lancerer ny elbilmesse i samarbejde med Mobility Denmark

image description

Mobility Denmark ser frem til at være en del af Elbilmessen, som sætter fokus på den grønne omstilling og det voksende elbilmarked.

Med elbilsalget i konstant fremgang bliver der nu sat ekstra fokus på den grønne omstilling, når MCH afholder Elbilmessen i Messecenter Herning den 24.-26. oktober 2025. Messen bliver en ny samlingsplads for elbiler og løsninger, der understøtter den elektriske udvikling. Flere bilmærker  har allerede meldt deres deltagelse, og der forventes yderligere opbakning fra branchen.

“Elbilmessen er en stor nyhed for MCH-koncernen, og i samarbejde med brancheorganisationen Mobility Denmark er det intentionen at skabe en verden med alt inden for og til elbiler. Messen henvender sig til både nye og erfarne elbil-entusiaster og præsenterer såvel nye elbiler som alle de relaterede løsninger, ligesom eventet naturligt beskæftiger sig med tidens grønne omstilling. Takket være vores Transportmesse og bilhistorik med Biler For Alle har vi løbende en god og tæt dialog med branchen, og vi ser frem til at udbygge dette i forvejen stærke samarbejde,” fastslår Georg Sørensen, adm. direktør i MCH A/S.

Hos Mobility Denmark er forventningerne til den nye messe høje.

“Vi glæder os over, at den store interesse for elbiler giver anledning til en ny elbilmesse. Elbilmessen kan bidrage til, at flere danskere bliver opmærksomme på det voksende udbud af elbiler til forskellige behov. De foreløbige oplæg til messen, som vi har set, ser spændende ud, og vi forventer, at det bliver en indholdsrig messe med mange gode elementer,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Første udgave af Elbilmessen afholdes i MCH Messecenter Herning den 24.-26. oktober 2025. Læs mere på elbilmessen.dk.

Elbilmessens hjemmeside

Yderligere oplysninger

Mads Rørvig
Adm. direktør
Nikolaj Toppala Pagh
Projektleder // MCH Messecenter Herning Kongrescenter