Nyheder / Bilsalg 1. juni 2025

Fremgang i nyregistreringer af biler i maj

image description

Bilmarkedet viste gode takter i maj med flere nyregistreringer end sidste år. Men usikkerhed om fremtidens afgifter skaber tilbageholdenhed hos forbrugerne – og det mærker bilforhandlerne allerede. Mobility Denmark glæder sig over, at skatteministeren har varslet forhandlinger med Folketingets partier inden sommerferien.

I maj 2025 blev der indregistreret 17.953 nye personbiler i Danmark, en fremgang på 23,3 procent i forhold til maj 2024. Elbilerne udgjorde 61 procent af det samlede bilsalg i maj, og blandt private købere var andelen endnu højere. Det vidner om, at danskernes interesse for grøn mobilitet fortsat er høj – men bag de flotte tal lurer nye udfordringer.

Tallene for nyregistreringer afspejler ordrer, der er blevet lagt i tidligere måneder. Allerede nu oplever forhandlerne, at kunderne er mere tilbageholdne grundet ny debat om bilafgifter.

Vi glæder os over, at maj bød på en flot stigning i nyregistreringer. Det viser, at danskerne har appetit på ny mobilitet, ikke mindst grøn mobilitet. Men vi er samtidig bekymrede for udviklingen i den nærmeste fremtid. Bilforhandlerne oplever, at kunderne er begyndt at holde igen – og det skyldes i høj grad den usikkerhed, der er om, hvad der skal ske med bilafgifterne ved årsskiftet,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Erfaringen viser, at bare omtalen af mulige ændringer i afgiftssystemet har stor effekt. Når politikerne begynder at drøfte bilafgifter, smitter det straks af på markedet og skaber tøven blandt forbrugerne.

Der er behov for klarhed. Afgiftssystemet er blevet analyseret og diskuteret ad flere omgange, og nu handler det om, at politikerne træffer en beslutning. Jo før, jo bedre. Ellers risikerer vi, at en ellers stærk udvikling i både salg og grøn omstilling bliver bremset unødvendigt,” udtaler Mads Rørvig.

Mobility Denmark anerkender skatteministerens udmelding om, at afgifterne ikke bør stige 1. januar, og glæder sig over, at han har varslet forhandlinger med Folketingets partier inden sommerferien.

Vi deler skatteministerens vurdering af, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade afgifterne stige til nytår. Det er positivt, at han har annonceret forhandlinger inden sommer. Det skaber en forventning i markedet – og vi håber, at det munder ud i en aftale, der kan give forbrugerne og branchen den nødvendige tryghed og forudsigelighed,” siger Mads Rørvig.

Mobility Denmark offentliggør hver måned en opgørelse over bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.

Top 10 personbiler i maj 2025

Mærke Model Antal
1 Skoda Elroq 1.457
2 Volkswagen ID.4 821
3 Tesla Model Y 674
4 Volkswagen T-Roc 661
5 Volkswagen ID.3 512
6 Renault R5 461
7 Audi A5 441
8 Kia EV3 407
9 Audi Q4 e-tron 388
10 BMW 3’er 354

Kilde: bilstatistik.dk

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark

Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.

 

Yderligere oplysninger

Citater mv.
Mads Rørvig
Adm. direktør
Data mv.
Kristine Bonnerup Vind
Konsulent

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatørerfinansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning. 

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.