Nyheder / Bilsalg 14. marts 2024
Bemærk: Denne nyhed er over 3 måneder gammel

Elbilsalg i Skandinavien: Danmark haler ind

image description

De skandinaviske lande er generelt foran i salget af elbiler, men hvordan ligger landene i forhold til hinanden? Her er et overblik over bilsalget for februar 2024 i Danmark, Norge og Sverige.

I februar 2024 var bilsalget præget af små forskellemellem Danmark, Norge og Sverige. Danmark og Norge oplevede små tilbagegange på henholdsvis 3,2 og 0,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvorimod Sverige, som det eneste land, oplevede en lille vækst i antallet af nyregistrerede personbiler på 2,1 procent.

Februars bilsalg lå på et stabilt niveau sammenlignet med året før – både i Danmark og i vores nabolande. Forskellene på landene var marginale i februar,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Andelen af elbiler i personbilsalget var til gengæld meget forskellig landende imellem. Norge tog endnu en gang føringen med en elandel på godt 90 procent, og var dermed langt foran både Danmark og Sverige. Til gengæld skiftede placeringen mellem de to lande, da Danmark i februar havde en elandel på 44,3 procent, mens Sveriges lå på 27,9. Danmarks elandel er dermed steget en del fra februar 2023, mens Sveriges er faldet.

Danmark og Sveriges elandele i februar illustrerer tydeligt, at incitamenter har stor betydning for forbrugernes valg af bil. Afgiftsfritagelser og tilskudsordninger er afgørende for efterspørgslen, og derfor kan det også have store konsekvenser, hvis de fjernes for tidligt. Det er Sverige et godt eksempel på, og det er vigtig læring at tage med, når den politiske retning for elbilerne i Danmark skal fastlægges,” siger Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

De Danske Bilimportører udsender hver måned en pressemeddelelse baseret på data fra bilstatistik.dk.

 

Yderligere oplysninger

Danmark
Mads Rørvig
Adm. direktør
Sverige
Andrée Peters
Markedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Norge
Øyvind Solberg Thorsen
Direktør, OFV

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.

Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:

Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:

Danske data: Bilstatistik.dk

Svenske data: Bilstatistik.se

Norske data: OFV.no

Metode

På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se

Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.

Pressefoto

Klik her