Hvordan er lademulighederne i din kommune?
Som optakt til kommunalvalget i efteråret 2021, sætter De Danske Bilimportører fokus på borgernes lademuligheder i kommunerne. Særligt danskere, der bor i lejlighed er udfordret.
Vejen til en veludbygget ladeinfrastruktur går gennem kommunerne.
I takt med det rekordhøje elbilsalg i 2021 er behovet for en bedre ladeinfrastruktur øget markant, for det skal være nemt og bekvemt at lade sin elbil. Derfor har antallet og placeringen af offentlige ladestandere stor betydning for, om danskerne vælger at køre på el eller andre former for drivmidler.
De Danske Bilimportører har gjort status over antallet af offentlige ladestandere i Danmark opdelt på kommuner. Vi har valgt særligt at sætte fokus på lademuligheder for bilister med bopæl i etageejendomme, da de har de sværeste betingelser for at oplade deres el- eller plugin-hybrid-bil.
Langt de fleste danske bilister har mulighed for at installere en ladeboks i indkørslen, og der er god gænge i udbygningen af lyn-ladestandere rundt omkring i landet, så elbilen hurtigt kan oplades, ligesom man tanker en alm. benzin- eller dieselbil. Det er derfor bilister med bopæl i etageejendomme, der i fremtiden vil være udfordringen for den grønne omstilling af persontransporten.
Kommunerne har et stort medansvar for at få udbygget antallet af offentlige ladestandere. Dels ved hjælp af udbud på de nødvendige placeringer, og fra næste år får kommunerne lov til at støtte etablering af ladeinfrastruktur, hvor private aktører tøver med at sætte dem op
Klik på Danmarkskortet og se nedenstående tabel for en oversigt over kommunernes placering.
Se de enkelte kommuners ladepunkter pr. 1000 familier med bil og ladepunkter pr. familie fordelt på, hvordan familierne bor.
Top 10 top og top 10 bund
Uppladdning.nu: Data vedrørende kommunernes offentligt tilgængelige ladepunkter. Data pr. 18. oktober 2021.
Danmarks Statistik: Data vedrørende familiernes boligforhold og egne køretøjer. Data ultimo juli 2021.
Bilstatistik.dk: Data vedrørende den private bestand af opladelige biler i kommunerne. Data pr. 1. november 2021.